Silkepapir
Silkepapir ligger næsten altid fremme.
Ikke fordi det er nemt, men fordi det forsvinder så fint ind i det, der allerede er der.
Jeg bruger det, når noget ikke skal fylde for meget.
Når et lag bare skal være med, ikke tage over.
Ofte river jeg det i stykker med hænderne.
Ikke for effekten – bare fordi det føles rigtigt.
Servietter
Servietter har altid lidt travlt.
De vil gerne ses, og de vil gerne noget hurtigt.
Jeg bruger dem ofte på drivtømmer eller små træting.
Ikke for at få et perfekt motiv – men for at se, hvad der sker, når det går lidt i stykker.
Hvis et hjørne løsner sig, lader jeg det være.
Det gør sjældent noget værre.
Rispapir
Rispapir er det materiale, jeg bruger, når noget bare skal falde til ro.
Det blander sig uden at gøre opmærksom på sig selv.
Jeg bruger det ofte på glas eller lyse flader.
Det forsvinder næsten, men efterlader alligevel noget.
Det er sjældent hovedpersonen.
Mere et lag, der holder resten sammen.
Bogsider
Bogsider minder om avispapir, men er roligere.
Mere luft. Mere vægt.
Jeg bruger både sider med illustrationer
og helt almindelige tekstsider.
Tekstbogsider giver en flade, der ikke kræver opmærksomhed.
Illustrerede sider kan bære et projekt næsten alene.
Ofte river jeg dem i stykker i stedet for at klippe.
Det passer bedre til papirets alder.
Avispapir
Avispapir siger noget, uanset hvad man gør ved det.
Ord, rytme og spor af tid følger altid med.
Jeg bruger det, når noget gerne må føles lidt brugt.
Eller når baggrunden gerne må have sin egen stemme.
Ofte river jeg det i stykker i stedet for at klippe.
Det passer bedre til mig.
Magasiner og kataloger
Magasiner bruger jeg sjældent som hele sider.
Det er brudstykkerne, der interesserer mig.
Ord, farver, små udsnit.
Noget der kan flyttes rundt, indtil rytmen passer.
Jeg klipper ofte mere, end jeg bruger.
Resten ryger tilbage i bunken.
Håndlavet papir
Håndlavet papir ændrer tempoet.
Det kræver lidt mere opmærksomhed og lidt mere tålmodighed.
Jeg bruger det, når noget ikke skal hastes igennem.
Når papiret gerne må have kant, tykkelse og egen vilje.
Ofte ender det i bøger.
Syet ind. Foldet. Brugt igen og igen.
Scrapbooking- og designpapir
Designpapir er mere kontant.
Det vil gerne ses og holde form.
Jeg bruger det, når noget skal stå lidt mere fast.
Når jeg har brug for klare kanter og ro i fladen.
Det er ikke det, jeg bruger mest.
Men når jeg gør, ved jeg hvorfor.
Tapet
Tapet er tungere, end man tror.
Både i materiale og i udtryk.
Jeg bruger tapetrester, når noget gerne må føles lidt mere besluttet.
Det ændrer straks stemningen i det, jeg arbejder med.
Ofte bare et enkelt stykke.
Mere skal der sjældent til.
Stof
Stof opfører sig aldrig helt, som jeg forventer.
Det er nok derfor, jeg bliver ved med at bruge det.
Jeg syr det ofte fast i bøger eller på pap.
Ikke for at det skal blive pænt – bare for at det skal blive.
Stof kræver nærvær.
Det kan man ikke skynde sig igennem.
Metalfolie (stanniol)
Stanniol er mit test-materiale.
Det er billigt, hurtigt og ærligt.
Jeg krøller det, glatter det lidt ud
og limer det fast på træ eller pap.
Hvis det fungerer, ved jeg det.
Hvis ikke, er det også okay.
Bladmetal (guld, kobber, sølv)
Bladmetal bruger jeg sjældent i store flader.
Det bliver for meget for mig.
Jeg bruger det i stedet i små brud.
Et hjørne. Et ord. Et spor.
Noget der fanger lyset kort,
og så forsvinder igen.
Tørrede blade og planter
Tørrede blade er skrøbelige,
men de holder bedre, end man tror.
Jeg bruger dem ofte i bøger eller på flade træting.
De bliver aldrig helt ens, og det er pointen.
Det føles som at arbejde med noget,
der allerede har haft sit eget liv.
Indpakningspapir
Indpakningspapir er noget, jeg sjældent køber med vilje.
Det bliver gemt, foldet sammen og fundet frem igen.
Jeg bruger det, når noget gerne må føles midlertidigt.
Eller bare lidt lettere.
Ofte på æsker.
Eller som et lag, der senere bliver dækket igen.
Kaffe-farvet papir og hjemmelavede labels
Nogle papirer laver jeg selv.
Ikke for perfektionen, men for roen i processen.
Kaffe-farvet papir bruger jeg til mærkater, noter
eller små pauser i bøger.
Det er langsomt arbejde.
Og det passer mig fint.
Print – egne motiver og tekst
Nogle gange laver jeg selv papiret.
Ikke fordi det bliver bedre, men fordi det bliver mit.
Jeg printer billeder, ord eller mønstre
og bruger dem på samme måde som alt andet.
Det er ikke vigtigt, hvad motivet er.
Det vigtige er, at det kan indgå i lag.
Afrunding
De her materialer er ikke valgt ud fra regler.
De er blevet liggende, fordi de bliver brugt.
Nogle af dem vender jeg tilbage til igen og igen.
Andre ligger stille længe, før de pludselig giver mening.
Jeg vælger dem sjældent på forhånd.
De dukker op undervejs, når noget kalder på et nyt lag, en anden overflade eller bare lidt modstand.
Det er ikke materialerne, der er vigtige i sig selv.
Det er det, de gør ved processen.
Og det er nok.
