Akrylredskaber, der følger mit tempo

Om pensler, svampe, hænder og de ting jeg rækker ud efter, når jeg vil noget bestemt – eller ikke helt ved hvad

Denne artikel er ikke en guide.
Den er en samling erfaringer fra mit bord.

Redskaberne her er ikke valgt, fordi de er rigtige.
Men fordi de bliver brugt.

Jeg har ødelagt mange pensler.
Nogle af dem fortjente det.

Akryl for mig handler ikke om teknik,
men om at vælge redskaber, der passer til stemningen i processen.

Nogle åbner.
Nogle samler.
Nogle ødelægger det pæne.

Og så arbejder jeg videre derfra.

Når lærredet skal åbnes

Jeg starter sjældent med et redskab.
Jeg starter med farve i bevægelse

Noget flydende.
Noget der ikke vil ligge stille endnu.

Det første lag handler ikke om form.
Det handler om at få overfladen i gang.

Flydende farve, vand og tyngdekraft

Jeg fortynder farven.
Lader den løbe.
Tipper lærredet og ser, hvad der sker.

Tyngdekraften gør sit.
Farverne finder selv vej.

Jeg stopper, når overfladen føles levende.
Ikke når den er pæn.

Svampe, tyk farve og vand

Når noget bliver for glat,
kommer svampen frem.

Tyk farve.
Lidt vand.
Duppe, løfte, forstyrre.

Det giver modstand i fladen.
Noget at arbejde videre med senere.

Flydende farve, vand og hårtørrer

Hårtørreren bruger jeg,
når jeg vil skubbe farven ud af sin komfortzone.

Ikke for kontrol.
Men for bevægelse.

Farven flytter sig hurtigt.
Tørrer ujævnt.
Efterlader spor, jeg ikke selv havde valgt.

Små tests undervejs

Ofte tester jeg også tusser og mascara tidligt.
Ikke for resultatet.
Bare for at mærke, om de stadig virker.

Nogle gange gør de.
Andre gange ikke.

Begge dele er brugbart.

Når overfladen først er i gang,
ændrer mit behov sig.

Så begynder jeg at vælge.
Ikke åbne.

Når noget går i stå

Der kommer altid et tidspunkt,
hvor lærredet ikke vil mere af sig selv.

Farven har lagt sig.
Bevægelsen er væk.
Og jeg sidder og kigger lidt for længe.

Det er ikke et problem.
Det er bare et skifte.

Nu handler det ikke om at åbne.
Men om at give noget modstand.

Pensler

Når noget går i stå,
tager jeg ofte penslerne frem.

Ikke for at gøre det pænt.
Men for at samle op.

Jeg bruger dem til at:
– gentage en bevægelse
– trække noget sammen
– markere, at det her bliver stående lidt

Jeg bruger dem ikke,
hvis jeg stadig håber, at noget flyder af sig selv.
Der er pensler for tydelige.

Skrabere og paletknive

Hvis det hele bliver for blødt,
har jeg brug for noget hårdere.

Noget der kan:
– skrabe
– bryde
– lave kanter

Jeg bruger skrabere,
når jeg ikke vil tilføje mere farve,
men ændre det, der allerede er der.

Jeg stopper,
når overfladen begynder at svare igen.

Gentagelse

Nogle gange gør jeg det samme igen og igen. Samme strøg. Samme bevægelse. Ikke fordi det er nødvendigt. Men fordi det giver ro. Gentagelse er også et redskab. Især når jeg ikke ved, hvad næste skridt er.

Når noget begynder at ligne noget,
får jeg ofte lyst til at ødelægge det lidt.

Ikke af vrede.
Bare for at se, om det kan holde.

Når jeg vil ødelægge det pæne

Der kommer et tidspunkt,
hvor noget begynder at se for rigtigt ud.

For afstemt.
For sammenhængende.
For pænt.

Det er ofte dér, jeg mister interessen,
hvis jeg ikke gør noget.

Så jeg gør noget andet end det, der giver mening.

Vand

Jeg tilsætter vand,
når noget er blevet for fast.

Ikke for at redde det.
Bare for at se, hvad der sker,
når det opløses lidt.

Farver løber ud af hinanden.
Noget forsvinder.
Noget bliver stående.

Det er ikke altid en forbedring.
Men det er altid en ændring.

Tape, pap og tilfældige kanter

Når fladen bliver for glat,
har jeg brug for noget, der stopper den.

Tape.
Et stykke pap.
En kant, der ikke hører hjemme der.

Jeg bruger dem til at:
– afbryde
– skære ind
– lave noget, der ikke passer helt

Jeg tager dem væk igen,
før det bliver for bevidst.

Redskaber der ikke er redskaber

Nogle gange er det ikke pensler eller knive,
der skal til.

Det kan være:
– en gammel børste
– et stykke emballage
– noget fra skuffen, der aldrig har haft et formål

Jeg bruger dem,
når jeg vil forstyrre uden plan.

Ikke for effekten.
Men for skiftet.

At stoppe midt i ødelæggelsen

Jeg stopper ofte,
før det føles færdigt igen.

Når det er lidt forkert.
Lidt åbent.
Lidt uafklaret.

Det er som regel der,
jeg kan arbejde videre senere.

 

Når noget først er blevet ødelagt,
kan det enten blive liggende.

Eller få lov til at tørre
og blive noget andet.

Redskaber jeg aldrig vasker ordentligt

Der er redskaber,
jeg godt kunne passe bedre på.

Men jeg gør det ikke.
Med vilje.
Eller i hvert fald uden dårlig samvittighed.

De bærer spor.
Og sporene gør noget ved det næste lag.

Gamle pensler

Nogle pensler er stive.
Ikke døde.
Bare fyldt med tidligere beslutninger.

Jeg bruger dem,
når jeg ikke vil have et rent strøg.
Når farven gerne må hænge lidt fast
eller slippe ujævnt.

Jeg vasker dem ikke,
fordi de fungerer bedre sådan.

Børster fra skuffen

Neglebørster.
Rengøringsbørster.
Dem der aldrig var tænkt til maling.

De har allerede en hårdhed,
jeg ikke kan male mig frem til.

Jeg bruger dem,
når fladen skal have lidt modstand.
Jeg vasker dem sjældent.
De bliver bare mere interessante med tiden.

Redskaber med hukommelse

Nogle redskaber kan man se historien på.
Farver, der ikke helt går væk.
Lag oven på lag.

Jeg kan godt lide det.
Det betyder,
at jeg ikke starter fra nul.

Når redskaberne bærer spor,
begynder de næsten at klare noget selv.

Og nogle gange er det slet ikke et redskab,
jeg rækker ud efter.

Redskaber der slet ikke er redskaber

Der er tidspunkter,
hvor fladen ikke mangler teknik. Den mangler forstyrrelse.

Så jeg tager noget,
der aldrig var tænkt som et værktøj.

Noget der ikke prøver at hjælpe.
Noget der bare er der.

Plastik

Bobleplast.
Plasticwrap.
En pose, der var lige ved hånden.

Jeg bruger plastik,
når farven er for jævn.
For sammenhængende.

Det krøller.
Løfter.
Efterlader spor, jeg ikke selv kunne gentage.

Jeg bruger det ikke for mønsteret.
Men for bruddet.

Ting fra køkkenskuffen

Gafler.
Skeer.
Noget, der tydeligvis ikke hører hjemme her.

Sølvpapir og krøl

Krøllet sølvpapir er godt,
når intet andet sker.

Det trykker.
Forstyrrer.
Flytter maling uden hensigt.

Jeg bruger det hurtigt.
Og lægger det væk igen.

Ting der bare lå der

Papir.
En klud.
Et stykke pap.

Ikke valgt.
Bare til stede.

De suger lidt.
Fjerner lidt.
Gør noget uden at overtage.

Ting fra naturen

Blade.
Små kviste.
Noget tørt, der knækker, hvis man trykker for hårdt.

Jeg bruger dem,
når overfladen mangler noget uforudsigeligt.

Noget der ikke gentager sig.

Kroppen

Nogle gange er det bare hænderne.
Eller pausen.

At stå lidt op.
Træde et skridt tilbage.
Kigge uden at røre.

Det er også en del af processen.
Selvom det ikke ligner noget.

Hvorfor de her redskaber betyder noget

De her ting hjælper mig,
når jeg tænker for meget.

De har ingen ambition.
Ingen korrekt brug.

De gør noget ved fladen,
og så er det videre derfra.

Afrunding

De her redskaber er ikke en metode.
De er måder at blive i gang på.

Jeg bruger dem ikke i en fast rækkefølge.
Jeg vender tilbage til dem, når noget mangler,
eller når noget skal forstyrres.

Nogle dage er det vand og bevægelse.
Andre dage er det plastik, børster eller noget fra køkkenskuffen.

Intet af det er færdigt.
Det er bare det, der er på bordet lige nu.

Relaterede artikler

Gel-medium – lim, lag, lak og alt det imellem

Et materiale, der kan lidt mere, end det lover..

Et maleri med løshed og kontrol – Dylan, Guthrie & DiFranco

Eksperimenter, tilfældigheder og skift mellem frihed og kontrol..

16 flade materialer, jeg bruger i mine projekter

Papir, stof og andre ting, der kan indgå i lag..