Det står som regel allerede fremme på hobbybordet.
Mellem papir, tørrede blomster og noget, der stadig er i proces.
Nogle gange er det lim.
Andre gange et lag ovenpå.
Ofte begge dele i samme projekt.
Jeg bruger det, når noget skal blive siddende.
Når noget skal kunne holde til at blive brugt.
Og når jeg ikke vil låse projektet fast for tidligt.
Det er ikke et særligt valg.
Bare noget, jeg ender med at bruge igen og igen.
Når noget skal blive
Jeg bruger det, når papir skal blive, hvor jeg lægger det.
Også når papiret er tyndt. Også når der ligger noget skrøbeligt imellem.
Pressede blomster.
Blade, der allerede er sprøde.
Lag, der ikke skal krølle eller give sig.
Et tyndt lag er nok.
Det kan flyttes lidt, mens det stadig er vådt.
Og når det tørrer, sidder det fast uden at blive stift.
Det føles roligt at arbejde med.
Som om materialet ikke har travlt, selv hvis jeg har.
Når overfladen også skal holde bagefter
Nogle ting bliver rørt ved.
Flyttet. Tørret af. Brugt igen.
Der lægger jeg et lag ovenpå.
Ikke for at gøre det pænt.
Men for at det kan holde.
Når det er tørt, er overfladen stadig levende.
Den sprækker ikke.
Den føles ikke som plastik.
Det betyder, at projektet ikke stopper, bare fordi det er færdigt.
Det kan godt tåle hverdagen.
Når jeg lægger lidt mere på
Nogle gange er ét lag ikke nok.
Så lægger jeg lidt mere på.
Ikke for at bygge noget stort.
Bare for at give overfladen lidt tyngde.
Noget der kan ses i lyset.
Det må gerne være ujævnt.
Små forhøjninger. Små spor.
Noget der viser, at det er lagt i hånden.
Jeg stopper, når det føles rigtigt.
Ikke når det er glat.
Når noget skal flyttes fra ét sted til et andet
Nogle gange er det ikke materialet, der skal blive.
Men motivet.
Et billede.
Et print.
Noget, der skal ende et andet sted, end det startede.
Jeg lægger et lag.
Presser.
Lader det tørre.
Og piller det langsomt af igen.
Noget forsvinder.
Noget bliver.
Det er sjældent perfekt.
Men det er altid interessant.
Når materialet skal kunne bøjes og leve videre
Nogle projekter skal ikke ligge stille.
De bliver foldet. Rullet. Brugt.
Her betyder det noget, at laget ikke bliver hårdt.
At det giver sig.
At det ikke sprækker, selv når materialet gør.
Jeg bruger det på stof.
På papir, der skal bevæge sig.
På ting, der ikke skal behandles som skrøbelige.
Det gør projektet mindre færdigt.
Og mere brugbart.
Det samme materiale – meget forskellige projekter
Det dukker op de fleste steder.
Ikke fordi projekterne ligner hinanden.
Men fordi materialet kan følge med.
Papir.
Stof.
Naturmaterialer.
Nogle ting er fine.
Andre mere rå.
Nogle bliver hængende. Andre bliver brugt.
Det er det samme lag.
Bare i forskellige sammenhænge.
Afslutning
Det er ikke et materiale, jeg planlægger omkring.
Det er et, der passer ind.
Det kan lidt mere, end jeg behøver i øjeblikket.
Og derfor behøver jeg ikke beslutte så meget på forhånd.
Det giver ro i processen.
Og plads til, at projektet kan finde sin egen form.
