Jeg laver mit eget papir, fordi jeg bruger det.
Til bøger, skilte, kort og andre projekter, hvor almindeligt papir ikke helt passer.
Processen betyder noget,
men formålet betyder mindst lige så meget.
Derfor justerer jeg undervejs, alt efter hvad papiret skal kunne bagefter.
Her viser jeg, hvordan jeg gør – og hvorfor.
1. Papiret jeg starter med
Jeg starter næsten altid med genbrugspapir.
Fejlprint, breve, kontorpapir, tegnepapir, pap – det, jeg har.
Jeg bruger også lidt printerpapir, toiletruller og papkasse-pap.
Papirets kvalitet her betyder noget for det færdige ark.
Tegne- og akvarelpapir giver stærkere fibre.
Jeg blander ofte flere typer.
Ikke for perfektion – men for brugbarhed.
2. Opløsning af papirets fibre
Nogle papirtyper klarer sig på et par timer.
Andre får lov at stå natten over.
Når papiret smuldrer let, så er det klar.
3. Fra papir til pulp
Når papiret er tilpas opløst blender jeg det med vand, til det bliver en jævn pulp.
Jeg fylder blenderen 2/3 med vand og tilføjer 2 store håndfulde af det opløste papir.
(Og blenderen bruges ikke til mad bagefter.)
4. Karret og arkdannelsen
Pulpen hældes i et kar med vand.
Her justerer jeg tykkelsen.
• Mere pulp = tykkere papir
• Mere vand = tyndere papir
Formen dyppes ned, løftes op og holdes vandret.
En let bevægelse hjælper fibrene med at fordele sig.
Det er her, papiret bliver til et ark.
4. Overførsel til stof
Det våde ark skal over på noget sugende.
Jeg bruger stofstykker – typisk bomuld.
Jeg lægger formen ned mod stoffet
og løfter den roligt væk.
Jeg presser vandet ud, før jeg løfter formen.
Så slipper papiret roligt og bliver liggende.
Papiret bliver liggende på stoffet.
Det gør det nemt at håndtere og tørre.
Hvis man ikke har stof:
- filt
- viskestykker
- glatte håndklæder
- køkkenrulle i lag kan også bruges.
Papiret får struktur fra stoffet
5. Tørring, strygning og pres
Jeg lader papiret sidde på stoffet
og hænger det op med klemmer på et tørrestativ.
Når papiret er næsten tørt, stryger jeg det.
Derefter lægger jeg det i pres – typisk mellem tunge bøger.
Det giver flade, brugbare ark,
uden at fjerne al struktur.
Hvis man ikke har strygejern:
- længere tid i pres
- gentaget pres over flere dage
- eller acceptere mere struktur
6. Færdige ark og opbevaring
Når papiret er helt tørt og presset,
ryger det i bunker eller mapper.
Jeg sorterer ikke meget.
Jeg kan se og mærke forskel.
Noget bliver brugt med det samme.
Noget bliver liggende, til det passer ind i noget andet.
7. Rester og gentagelse
Pulprester smider jeg ikke ud.
Jeg presser vandet ud af pulpen ved hjælp af en nylonstrømpe eller ostelærred.
Alternativt brug en si og pres vandet ud med en ske.
Pulpen tørres med adgang til luft
og gemmes til senere.
Når jeg skal bruge den igen,
bløder jeg den bare op og blender kort.
Farver og blandinger, der virker, gentager jeg.
Fejl bliver ofte materiale.
8. Inklusioner og design (oplæg)
Nogle gange stopper processen her.
Andre gange starter designet allerede i pulpen.
Blomster, blade, tråd, papirfragmenter, bladmetal.
Alt kan tilsættes, mens papiret formes.
Det ændrer både udtryk og brug.
Og det er et helt emne for sig.
Afrunding
Jeg laver ikke papir for at lære processen.
Jeg laver det, fordi jeg bruger det.
Ved at justere undervejs
kan jeg lave papir, der passer til det, jeg arbejder med.
Og det gør hele forskellen.
